Udstyr

Vi har mange kajakker til rådighed til enten guidede ture eller udlejning, såvel glasfiber som plast. Vores flåde tæller 39 enkeltkajakker og 10 2’er kajakker.
Uanset om du er begynder eller en erfaren roer er det stabile kajakker med rigtig gode manøvreegenskaber, og tilmed let-roede (hurtige).

Vi er et officielt ”Nigel Dennis Expedition Centre” og har derfor mange NDK kajakker samt en del Valley, Northshore, P&H, Venture samt Tahe Marine.

Vores tandem (2’er) kajakker er fra Dag, enkelte fra Tahe Marine, og er udstyret med ror og med god oppakningsvolumen til fler-dages ture. Par med forskellig ro-erfaring kan med fordel ro i disse kvalitets 2’er kajakker, der med deres skrogdesign er lette at manøvrere og fantastisk stabile. Roret er stort og giver god kontrol i blæsevejr. De er også nemme at ro uden brug af roret.

Vi har pagajer fra Werner og Celtic med forskellige bladstørrelser og skaftlængder. De fleste er vores skafter kan justeres op til 10 cm i længden.

Vi har svømmeveste fra NRS, Nookie og Kokatat.

Endelig har vi en del rojakker, neopren sko, vandtætte poser og andet relevant ro-udstyr.