10 dage i vest og syd Kreta

Roer færdighedsniveau : Erfaren (IPP3 eller derover)
Tidsrum : Varierende datoer over hele året. En af de bedste kajakture i Grækenland.
Varighed og distance : 10 dage, ca. 250 km.
Pris : 900€ pr. person
Antal deltagere : Mindst 4, højst 12 (en guide pr. 4 personer)

Påkrævet ro-erfaring

Denne ekspedition er for erfarne og hærdede roere, som kan lide længerevarende ture under udfordrende og varierende forhold. Det er vigtigt at man er en erfaren havkajak roer. For at deltage skal man:

  • Være i god fysisk form og kunne ro op til 35 km om dagen

  • Have styr på støttetag og være i stand til at håndtere moderat til hård sø

  • Have erfaring med sejlads i hård sø

  • Være i stand til at håndtere kajakken i side- og medvind

  • Være i stand til at gennemføre effektiv makkerredning


Ankomst og afgangstider

Vi mødes mellem 8 og 9 om morgenen i Chania eller i landsbyen Kissamos i den nordlige del af Chania, så du bør ankomme til Chania dagen før. Flyver du til Heraklion kan vi arrangere gratis transport til Chania, da guiderne kan medbringe op til 5 personer. Ved større grupper kan I tage kontakt for at vi sammen kan finde den bedste løsning. På turens sidste dag returnerer vi i bil til Heraklion. Skal du flyve fra Chania er der busservice til lufthavnen (2 timer 45 minutter, billetpris ca. 15 euro). Flyvning til/fra Heraklion er det nemmeste.

Turbeskrivelse, camping & mad

Den samlede tur er på ca. 250 km, svarende til 25 km pr. dag i gennemsnit (10 dage). I tilfælde af dårligt vejr undervejs kan det blive nødvendigt at tilbagelægge op til 40 km på enkelte dage. Man er selv ansvarlig for forplejning. Typisk sørger man selv for morgenmad, frokost og forfriskninger mens aftensmaden tilberedes sammen med de øvrige deltagere. Man er velkommen til at medbringe mad/specialiteter hjemmefra, men vi foreslår normalt at mad, og særligt vand, indkøbes efter mødet i Heraklion eller Chania og har lagt en fast ruteplan. Der provianteres til 3 dage ved turens start. Der er mulighed for at købe yderligere ind undervejs. Måltider kan eventuelt indtages i kystbyer eller Tavernaer ved strande, men ikke hver dag og i afhængighed af årstiden. Særligt i lavsæsonen (oktober – april) bliver vi nødt til at medbringe flere forsyninger selv.

Et turforslag ”sea kayaking expedition in Crete, Greece” kan ses nedenfor. Alt efter forholdene kan turens start og/eller slutsted ændres.

Overblik over ruten: klik på billedet for at få vist i større opløsning

 

Sea kayaking Greece